I den periode, hvor institutionen er under etablering på det nye tjenestested, samtidig med at der fortsat udføres opgaver på den gamle adresse, vil der ofte være behov for, at nogle medarbejdere midlertidigt opholder sig på den nye lokalitet. Det kan fx være i forbindelse med installation af it eller introduktion og oplæring af nyansatte medarbejdere på det nye tjenestested.

Parterne er enige om, at medarbejderne som udgangspunkt er forpligtet til som en del af tjenesten at foretage tjenesterejser mellem den nuværende arbejdsplads i hovedstaden og den nye lokalitet.
Vurderingen af, hvor ofte og hvor længe arbejdsgiveren kan sende medarbejdere på sådanne tjenesterejser, uden at der kan blive tale om at betragte det som en væsentlig stillingsændring, afhænger af de forudsætninger og den praksis for arbejdstilrettelæggelen, der knytter sig til ansættelsen i det enkelte tilfælde. Det er en konkret vurdering af, om omfanget af rejseaktiviteten ligger uden for disse rammer.

Omfanget af den rejseaktivitet, som en medarbejder kan pålægges, afhænger således af, dels i hvilket omfang tjenesterejser/udstationering i forvejen indgår som en del af det normale stillingsindhold, dels af hvor bebyrdende de aktuelle rejser vil være for den enkelte ansatte. For ansatte, der ikke hidtil har haft rejseaktivitet af betydning, vil hyppige rejser med overnatninger og/eller dage med meget tidlig afrejse/sen hjemkomst således efter en konkret vurdering kunne udgøre en væsentlig stillingsændring.

Der er naturligvis intet til hinder for, at arbejdsgiveren og den enkelte ansatte aftaler rejseaktiviteter i videre omfang