Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen har drøftet den tidsmæssige udstrækning af muligheden for at få flyttegodtgørelse:

Der skal være årsagssammenhæng mellem forflyttelsen og medarbejderens flytning af bopæl. Der behøver dog ikke nødvendigvis at være et tidsmæssigt sammenfald mellem forflyttelsen og flytningen. Det vil bero på en konkret vurdering. Vurderingen foretages af arbejdsgiveren. Fx vil en medarbejder godt kunne pendle i en periode mellem hjem og det nye arbejdssted for så derefter at beslutte at flytte, hvis det familiemæssigt ikke hænger sammen, og medarbejderen vil stadig være berettiget til flyttegodtgørelse.

Det præciseres, at medarbejderen også kan være berettiget til flyttegodtgørelse i de tilfælde, hvor medarbejderen flytter nærmere det nye tjenestested, inden institutionen flytter. Det kræver dog stadig, at der er årsagssammenhæng, og at de øvrige betingelser for at yde flyttegodtgørelse er opfyldt. 

Arbejdsgiveren kan i sådanne tilfælde tage forbehold for at kræve flyttegodtgørelsen tilbagebetalt, hvis fx medarbejderen selv siger op, eller ansættelsen i øvrigt ophører af grunde, der ikke kan tilregnes arbejdsgiveren, inden tjenesten på det nye arbejdssted er påbegyndt.

Parterne er desuden enige om, at det ikke påvirker retten til flyttegodtgørelse, at den ansatte allerede ved ansættelsen – fx gennem stillingsopslaget eller i ansættelsesbrevet – er blevet gjort bekendt med, at arbejdspladsen på et givent tidspunkt skal flytte, og at et bopælsskift derfor kan blive aktuelt under ansættelsen. Også medarbejdere, der er ansat efter lanceringen af regeringens plan om geografisk flytning af statslige arbejdspladser med arbejdssted p.t. i hovedstadsområdet, og som skal flytte med institutionen til den nye placering, er derfor berettiget til flyttegodtgørelse, hvis de øvrige betingelser i aftalen om flyttegodtgørelse er opfyldt.